• Hun har set det gå galt igen og igen: Her er privatøkonomens råd til at få mest ud af konfirmationspengene

    Source: BDK Finans / 20 Apr 2024 01:00:27   America/New_York

    Bettina Brask husker tydeligt sit gamle stereoanlæg. Hun ønskede sig det så inderligt, at hun som 14-årig ofrede næsten alle sine konfirmationspenge på det i starten af 1980erne. Anlægget gav glæde i flere år, så 56-årige Bettina Brask, der er privatøkonom i Jyske Bank, fortryder ikke købet. Dog kan hun ærgre sig, når hun hører andre klatte deres konfirmationspenge spontant væk på tøj, sko og fornøjelser i løbet af ingen tid. Derfor har Bettina Brask taget en hel særlig samtale med sine egne børn, inden de blev konfirmeret. Det opfordrer hun også andre forældre til at gøre. Konfirmationen eller nonfirmationen markerer nemlig bare et vigtigt skridt på rejsen fra barn til voksen. Dagen markerer også en helt oplagt forældremulighed til at lære sit barn noget om økonomi, for i gennemsnit modtager hver konfirmand svimlende 31.000 kroner. »Det er en gylden mulighed for at lære sine børn noget om økonomisk sundhed. Det er første gang, barnet selv skal tage store økonomiske beslutninger, når de lige pludselig får en mega stor pose penge,« siger Bettina Brask. Privatøkonomen har klare råd til, hvordan konfirmationspengene bedst kan placeres, og hvordan forældre hjælper teenagere på den rette økonomiske vej. Dem deler hun ud af her. #1 - Snak om gaverne, inden de kommer Det altoverskyggende råd er, at forældre taler med deres barn om, hvad de kommende pengegaver skal bruges til. Snakken skal tages, inden kirkeklokkerne ringer den store dag ind. »Hvis du som ung har fået alle de her penge i hånden, kan det være svært at se, det er en god idé at lægge dem til side. Men hvis du inden har snakket om, at du får pengene, og du har sat mål for, hvor meget der må bruges og ikke må bruges, så er det lettere,« siger Bettina Brask. Privatøkonomen tog snakken med sine egne børn i månederne op til deres konfirmation tilbage i 2009. Det var en del af forberedelserne ligesom at finde den rigtige kjole eller de rigtige sko, og dialogen blev indledt i god tid, så barnet følte sig helt inde over beslutningen. Snakken skal munde ud i klare aftaler om tre ting: Hvor mange penge må bruges på »blå mandag«, hvor mange må bruges inden for det første år, og hvor mange skal lægges til side i flere år? »Jeg synes, det er utrolig vigtigt med de her aftaler. Jeg har set børn, som på et halvt år har formået at bruge 25.000-30.000 kroner i konfirmationspenge på pizza, fornøjelser og tøj. Det er, fordi man ikke har lavet nogle aftaler,« siger Bettina Brask. Når aftalerne er på plads, skal pengene fordeles. #2 - Pengene til blå mandag Det beløb, der må bruges på blå mandag, skal sættes ind på en konto, hvorfra konfirmanden kan hæve pengene med sit kort og MobilePay. Bettina Brask understreger, at det er svært at opstille generelle regler for, hvor meget man bør lægge til side i hver af de tre aftaler. Tager man udgangspunkt i, at konfirmanden får cirka 30.000 kroner i gave, kunne et bud være, at man sætter 1.500 kroner af til blå mandag. De øvrige penge yngler bedst andre steder, mener privatøkonomen. #3 - Penge til det første år Ønsker barnet sig nogle store ting som en ny telefon eller cykel, er det fornuftigt at øremærke penge til det og lægge dem til side på en opsparingskonto. Bettina Brasks ene barn købte for eksempel et kamera for nogle af sine konfirmationspenge, og inden kameraet blev købt, kunne pengene blive til flere ved at ligge på en opsparingskonto med renter. »De penge, man skal bruge inden for det første år, skal man kunne komme til. Så det er med at finde en konto, der giver lidt i rente, men enten uden binding eller med meget kort binding,« siger Bettina Brask. Flere banker tilbyder en rente i omegnen af 1,5 procent på opsparingskonti uden binding, og hvis man er klar på at binde pengene et sted mellem tre og seks måneder, kan man uden problemer indkassere en rente på 2,5 procent. Det kan dog stadig være en beskeden gevinst i forhold til, hvis man investerer pengene. #4 - Penge til fremtiden Penge, som først skal bruges flere år ude i fremtiden, skal derfor ud at arbejde, så de kan generere et afkast. Det kan eksempelvis være penge, der skal bruges til et kørekort. Hvis man har mod på at investere, fremhæver Bettina Brask, at børn under 18 år kan opnå helt skattefrie afkast. Men det kræver en særlig fremgangsmåde. Først og fremmest skal man som forælder tjekke, hvor meget der i år er sat ind på barnets børneopsparing. Der kan sættes 6.000 kroner ind årligt, og der er al afkast skattefrit. Når børneopsparingen er fyldt op til randen, kan man bruge barnets personfradrag. Fradraget ligger på 49.700 kroner i år, og det vil sige, at så længe barnet holder sig under fradragsgrænsen, er indtægten skattefri. Der er bare et stort men. Personfradraget kan kun bruges på kapitalindkomst. Derfor gælder skattefinten ikke, hvis man køber aktier - de beskattes nemlig som aktieindkomst. »Hvis du vil bruge personfradraget, skal du finde noget, der er kapitalindkomst. Det kan være renteindtægter, men det kan også være investeringer i obligationer eller foreninger, der beskattes som kapitalindkomst,« forklarer Bettina Brask. Investeringsforeninger med en overvægt af obligationer beskattes som kapitalindkomst, selvom der ligger aktier i foreningen. Det samme gælder mange akkumulerende aktiefonde, der er kendetegnet ved ikke at betale udbytter. Bettina Rask understreger, at man kan gå ind på de enkelte investeringsfonde og tjekke, hvordan de beskattes. Inden man sætter alle sejl ind på at investere og finde kapitalindkomst, skal man dog huske en ting. #5 - Husk lønseddel og risiko Man bør nemlig tjekke konfirmandens seneste lønseddel, hvis konfirmanden har et job, for at finde ud af, hvor meget den unge har fået tjent i år. Almindelig løn beskattes også som kapitalindkomst, og dermed er der risiko for, at fradraget spises op af et fritidsjob. I så fald har Bettina Rask et andet råd i ærmet. »Når man har brugt personfradraget, så er kapitalinvesteringer ikke længere skattefrie, og så vil det være aktiesparekontoen, jeg vil gå ind og kigge på i stedet,« siger Bettina Brask. Man kan sætte 135.900 kroner ind på aktiesparekontoen, og det gode er, at skattesatsen kun lyder på 17 procent, hvorimod afkastet på et almindeligt aktiedepot beskattes med enten 27 eller 42 procent. Dog bliver aktiesparekontoen beskattet hvert år - også selvom man ikke har solgt sine aktier og fået gevinsten i hånden. Bettina Brask understreger, at der altid er risiko forbundet med investeringer, og derfor skal man som forælder tale med sit barn om, hvordan man håndterer et eventuelt tab, inden man begynder en investeringsrejse. https://www.berlingske.dk/dine-penge/hun-har-set-det-gaa-galt-igen-og-igen-her-er-privatoekonomens-raad-0
Share on,